Biskop Thomas - I kærlighedens cirkel

Af Eyvind Skeie

199,95 DKK

stk.

189 sider, indbundet, Illustreret med farvefotos
Forlaget Boedal 2018

 

Biskop Thomas er en betydningsfuld stemme, ikke kun i Egypten, men for kristne i hele Mellemøsten. I ørkenen mellem Kairo og Alexandria har han etableret Anafora, et center for åndeligt liv og menneskeligt fællesskab. Her kommer mennesker, både fra Egypten og resten af verden, for at søge inspiration, fordybelse og fornyelse.

 

Ordet Anafora betyder ”at løfte”, og det er biskop Thomas’ store vision: at løfte mennesker, så de får håb for fremtiden. Han mener, at kirken har en forpligtelse til at engagere sig i samfundet, og han vil som biskop gerne medvirke til at skabe forandring og udvikling i Egypten. Især har han fokus på at hjælpe landets fattige til at få en uddannelse.

 

Det kristne mindretal i Egypten lever under et stort pres, men bogen er ikke så meget en beretning om forfølgelse. Den handler mere om den åndelige kraft, der har båret kopterne gennem århundreder, og som i dag viser sig i kirkens bestræbelser på at skabe en atmosfære af fred og forsoning. Udgangspunktet er, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og skal ses i kærlighedens cirkel.

Det er den norske forfatter, præst og salmedigter Eyvind Skeie, der gennem tekst og fotos lader os møde biskop Thomas, ørkencentret Anafora og den koptiske kristendom.

Kunder der har købt dette produkt har også købt