Tilbage til dig

Lær dig selv at kende med Enneagrammet
- Af Ian Morgan Cron og Suzanne Stabile

299,95 DKK

stk.

288 sider, hæftet
Forlaget Boedal
Udkommet 23. juni 2017

 

”GIV, HERRE, at jeg må kende mig selv, så jeg kan kende dig.” - Augustin


Det, vi ikke ved om os selv, kan skade os og vores relationer – og det kan holde os fast i uhensigtsmæssige mønstre, så vi kommer til at stå i vejen for os selv.

Denne bog er en indføring i Enneagrammet, en gammel opdeling af mennesket i ni forskellige personlighedstyper. Det er et redskab, der kan hjælpe os til bedre at forstå, hvem vi er, og hvorfor vi forholder os til verden, som vi gør. Vi kan opdage, hvilke strategier og budskaber vi har taget til os som børn, og som stadigvæk får lov til at styre vores liv, uden at vi ved af det.

Ian Morgan Cron og Suzanne Stabile hjælper os ikke kun til selvindsigt, men viser også en vej til forandring. Vi får hjælp til skridt for skridt at bevæge os mod at blive det menneske, vi er skabt til at være.

I århundreder har store kristne lærere peget på, at der er en nøje sammenhæng mellem at kende sig selv og kende Gud. Denne bog forbinder Enneagrammets visdom med den kristne spiritualitet – med det mål, at vi får et dybere kendskab til os selv, mere forståelse for andre og større kærlighed til Gud.

Originaludgaven udkom i efteråret 2016 på det amerikanske forlag InterVarsity Press med titlen "The Road Back to You".


"Jeg har faktisk ventet i ti år på denne bog, mens jeg har lyttet til Suzanne Stabiles undervisning på dvd og lydfiler. De mange eksempler fra forfatternes nære relationer gør enneagramtypernes særtræk og motivationer mere levende end i nogen tidligere enneagrambog, jeg har læst. Det er en meget veloplagt bog med masser af glæde og begejstring for emnet."
Enneagramlærer, cand.theol. Lars Neve