Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd

272 sider, paperback
Boedal 2006

Besøg en hvilken som helst kristen menighed en tilfældig søndag. I langt de fleste af dem vil kvinderne være i overtal, og kvinderne vil være de mest aktive i det frivillige kirkelige arbejde i løbet af ugen.
Hvorfor er det sådan? Er mænd nogle sløve padder, som må se at tage sig sammen? Eller er kvinder bare mere religiøse end mænd?

David Murrow har undersøgt fænomenet nærmere og er nået til dette resultat: Når kirken mest tiltrækker kvinder, skyldes det, at kirkens atmosfære, former og sprogbrug er gennemsyret af en feminin ånd. Kirken har taget kvindelige værdier som tryghed, omsorg og nære relationer til sig, mens man skal lede længe efter kristendommens mandlige værdier som udfordring, risiko og ekspansion. Det får mange mænd til at føle, at kirken dybest set er et sted for kvinder, og de holder sig på sidelinjen eller trækker sig helt.

Derfor, mener David Murrow, er der brug for, at vi genfinder kirkens maskuline ånd: I mange år har vi forsøgt at kalde mændene tilbage til kirken – nu er tiden kommet til at kalde kirken tilbage til mændene.

Bogen er ikke kun henvendt til kirkeledere, og heller ikke kun til mænd. Den er i høj grad også skrevet til kirkens mange aktive kvinder, for at de skal forstå, hvordan mange mænd har det med kirken og i kirken. Hvis der skal ske ændringer, skal det komme nedefra: mænd og kvinder må arbejde sammen om at skabe en sund balance mellem en kvindelig og en mandlig spiritualitet.